Bostedet Birkehuset

Om Birkehuset

Bostedet Birkehuset er et rehabiliterende tilbud, hvor borgerne, ud fra en neuropædagogisk tilgang, styrkes i deres ressourcer og støttes og trænes i deres udfordringer, som hjerneskaden har medført.

I en neuropædagogisk tilgang iværksættes en pædagogisk indsats på baggrund af den viden medarbejderne har generelt om hjernens opbygning og funktion, samt de specifikke kognitive udfordringer den pågældende borger har.

Borgerperspektivet er i centrum og der tages udgangspunkt i begreberne meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed, som er forudsætninger for følelse af sammenhæng.

Borgeren støttes i at få skabt et godt og positivt miljø såvel fysisk, psykisk og socialt med de omvæltninger hjerneskaden har skabt.

Indsatsen tilrettelægges dels ud fra den handleplan borgeren har lavet i samarbejde med sin sagsbehandler. Indsatsplanen laves af medarbejderne og så vidt muligt i samarbejde med borgeren.